Det er der heldigvis stadig flere og flere af jer, der gør, og det er vi så glade for.

I Matter arbejder vi i 2020 hårdt videre på at gøre bæredygtige investeringer endnu mere tilgængelige for den enkelte dansker i 2020.

Matters mission er at få så meget kapital som muligt til at arbejde for en bedre fremtid for mennesker og for planeten. Vi har i løbet af 2019 udvidet vores forretning, så vi ikke længere kun arbejder med bæredygtig pension, men også finder bedre løsninger til at investere bæredygtigt sammen med andre partnere i den finansielle sektor.

Vi har bl.a. indgået partnerskaber med fondsbørsen Nasdaq og Hemento, så aktiemarkedet fremover kan blive endnu mere gennemsigtigt for almindelige danskere, der ønsker at investere deres penge i en bæredygtig fremtid.

Nye samarbejdspartnere
Da vi i sin tid gik i luften med Matter tilbage i 2017, var det med et fokus på at kunne tilbyde danskerne en bæredygtig pensionsordning som et alternativ til de etablerede pensionsselskaber, som ikke har et lige så stort fokus på bæredygtige investeringer.

Siden da er der sket rigtig meget i Matter, og i dag har vi sammen med AP lavet den mest bæredygtige pensionsportefølje i Danmark.

Men hvis vi virkelig skal lave forandring gennem kapital, skal vi ikke kun fokusere på danskerens pensionsopsparing. Vi skal også teame op med andre store finansielle spillere, og det har vi gjort i løbet af 2019. I dag er vi stolte af at samarbejde med flere store kunder i den finansielle sektor.

Og hvad består samarbejdet så af? Bl.a. stiller vi vores store datadrevede screeningsservice til rådighed for vores kunder, som gør det muligt for samarbejdspartnere at se, hvordan deres investeringer påvirker omverdenen i forhold til ESG-faktorerne (environmental, social og governance-forhold)

I starten var det kun været pensionskunderne, som havde adgang til den service, men i dag kan vores samarbejdspartnere og deres kunder få et bedre og transparent overblik over, hvor bæredygtige deres investeringer er.

Vi oplever generelt en stor interesse fra den finansielle sektor for vores produkter, og vi ser frem til at gøre investeringer mere transparente og bæredygtige i 2020.